Filter content
Select display mode
Gå til den originale artikel Luk

Der kan i værste fald gå over 10 år, før københavnerne har mulighed for at køre metro på Cityringen, som i første omgang var sat til at stå færdig i 2018.

Det vurderer bestyrelsen i Metroselskabet i et notat, der er sendt til selskabets ejere.

Forsinkelsen vil ifølge notatet komme, hvis de store tunnelboremaskiner, der netop nu kører i døgndrift ved Nørrebroparken og Øster Søgade, skal stoppes som følge af klager.

- Såfremt klagen over døgnarbejdet ved tunnelarbejdspladsen imødekommes, vil Metroselskabet være nødt til at standse den netop påbegyndte boring af tunnelerne til Cityringen, står der i notatet.

Den foreløbige vurdering peger på, at byggeriet af Cityringen vil blive fem-seks år forsinket, hvis tunnelbyggeriet ikke kan gennemføres i døgndrift, skriver bestyrelsen.

25. april